Flyer
Design af flyer for Danmarks største TRE event.
Jeg har for et TRE event designet en flyer, hvor jeg på forsiden har integreret et foto, der viser, hvad eventet handler om. Jeg har desuden anvendt en organisk linje, der adskiller området med overskriften fra fotoet. En swush med flotte takker, der minder om en sol, binder overskriften og fotoet sammen. På bagsiden går farverne fra forsiden igen. Her er der en præsentation af eventet og behandlerne samt detaljeret info og QR-kode med link til tilmelding og mere info.
Flyeren er i A5 format og er blevet trykt på 350 gram silk papir med mat kachering og runde hjørner.