KOMMUNIKERER DU TIL DEN RIGTIGE KUNDETYPE?

Vidste du at mennesker træffer op til 90% af alle beslutninger med følelserne? (Kilde: Martin Lindstrøm).

Når du har afklaret din kundetype, kan du meget bedre vælge markedsføringskanaler og -medier og fokusere din kommunikation. Det virker mere troværdigt på dine kunder, gør dit arbejde med kommunikation og marketing meget nemmere, optimerer dit marketingbudget og tiltrækker flere kunder.

Mennesker søger tryghed i de mennesker og ting, vi kan spejle os selv i. Det handler grundlæggende om at finde samme værdisæt.

Der findes fire forskellige kundetyper, der ’tænder’ på vidt forskellige ting, og vi har alle to, tre eller fire kundetyper i os, men der vil altid være en kundetype, der er dominerende i købssituationen. Det er den kundetype, du skal fokusere din marketing og kommunikation mod.

Den røde – ’Trendsætteren’

Her har vi at gøre med en nysgerrig kundetype, der søger det nyeste, frihed og stimulering.

Den røde kundetype vil gerne skille sig ud og være de første til at købe noget, de vil gerne føle sig unikke og de vil gerne overraskes. Der skal hele tiden ske noget nyt.

Når du skal fange den røde kundetypes opmærksomhed kan du med fordel gøre meget ud af dine overskrifter samt servere ny info og nye produkter til dem først. Den røde kundetype kan godt lide anderledes måder at købe på f.eks. via en app eller via Instagram.

 

Fokus i brand kommunikation

Spændende og anderledes

 

Brand eksempler

Apple, Adidas, SnapChat

Den blå – ’Konkurrencemennesket’

Er dine kunder blå, søger de succes, kontrol og dominans.

De er præstationsorienterede, analytiske og strategiske.
Det er vindertyper, der vil nå længere og højere end konkurrenterne.

Den blå kundetype fanger du med tal, statistikker og analyser, der fortæller dem hvilket udbytte og hvilken effekt, de kan forvente. Til den blå kundetype kan du med fordel sælge ekstra services, da de meget gerne vil betale en højere pris.

 

Fokus i brand kommunikation

Eksklusivt og professionelt

 

Brand eksempler

B&O, Royal Copenhagen, Mærsk

Den gule – ’Moder Theresa’

Den gule kundetype søger balance, omsorg og velvære.

De er sociale, vil gerne hjælpe andre, og så vil de gerne se hvem der står bag produktet eller servicen.

I din kommunikation til den gule kundetype skal du derfor være ærlig, personlig og meget gerne vise sårbarhed. Den gule kundetype kan godt lide at høre, hvorfor dit produkt gør livet lettere for dem, hvis deres køb gør noget godt for andre, hvor nemt de kan købe det, og hvor nemt de kan få det leveret. Du må aldrig lave åbenlys reklame overfor den gule kundetype, men du må derimod gerne skabe dialog, bruge humor og skabe et idyllisk-nede-på-jorden univers.

 

Fokus i brand kommunikation

Omsorgsfuldt og nærværende

 

Brand eksempler

IKEA, Søstrene Grene, Aarstiderne

Den grønne – ’Tryghedsnarkomanen’

Her har vi en kundetype, der er meget forsigtig, velovervejet og grundig og som søger tryghed og sikkerhed.

Det er en meget prisbevidst kundetype, der i høj grad sammenligner pris og kvalitet, hellere vil spare end at tjene penge, kan lide faste vaner og rutiner. Derfor er beslutningsprocessen også lang. Denne type kunde er meget loyal.

Den grønne kundetype fanger du med ærlighed, det gode priskup, udførlige guides, overskuelighed, gennemskuelighed og referencer. Du får ikke denne kundetype til at tilmelde sig e-mail nyhedsbreve.

 

Fokus i brand kommunikation

Troværdigt og traditionelt

 

Brand eksempler

Matas, Coca Cola, McDonalds

Skal jeg hjælpe dig med at definere og kommunikere til din kundetype?