SÅDAN FORBEDRER DU DEN DIGITALE KUNDEREJSE

Hvis ikke du er på side 1 på Google eksisterer du ikke, og dine kunder er utålmodige og nådesløse på kunderejsen.

Jeg har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan optimere på dine kunders digitale kunderejse .

Den digitale kunderejse hos freelance marketingkonsulent og freelance marketing konsulent i Randers Marketingsnedkeren

Gør det nemt for kunden

Du kender det selv. Din søgning starter oftest på Google.
Du scroller hurtigt gennem resultaterne på første side.
Du klikker ind på en webside, og nu skal du hurtigt overbevises om,
at du her finder, det du søger. Ellers er du videre
Kunder er nådesløse i den digitale verden.

Hvis en kunde møder forhindringer på kunderejsen, så går vedkommende tilbage.
Du skal derfor sørge for, at kunden får alt serveret på et sølvfad.
Skab en god struktur på din webside og et godt flow i købsprocessen.

Kunder gider f.eks. ikke ringe for at få oplyst en pris.
Det tager tid og tid er penge. Så går de bare ind på din konkurrents webside,
hvor de kan se priser eller udfylde en prisberegner.

se mine priser

Del ud af din viden

Jeg har mødt mange virksomhedsejere, der er bange for at dele ud af deres viden
på deres webside, da konkurrenter så vil kunne tage den viden. Det er et forældet syn.
Hvis ikke du fortæller om din viden, så ved ingen du har den.
Hvis ikke du fortæller om din viden, så gør din konkurrent.
Mere end 60% af al trafik til websider kommer i dag fra Google
(kilde: Google), så det kan du lige så godt bruge til din fordel.

Google belønner godt indhold, der svarer på kunders spørgsmål.
Start derfor med at analysere, hvad dine kunder søger svar på,
og læg så indhold op, der svarer på dine kunders spørgsmål.
Når du hjælper dine kunder, viser det faglighed og giver dem tillid til dig.
Gode kilder til at analysere hvad dine kunder søger svar på,
er Google og din kundeserviceafdeling.

Det bedste indhold er det man kalder for ’Evergreen indhold’.
Det er indhold, der har en lang levetid, da det svarer på spørgsmål,
der formentlig altid vil være der. Udover tillid fra kunderne,
giver det dig masser af gratis organisk trafik fra Google.

Det kan godt være, at dine kunder ikke køber fra dig i første omgang,
men så sørg for, at de tilmelder sig dit nyhedsbrev på din webside.
Det er den man kalder ’Den digitale krog’. På den måde kan
du blive ved med at være Top-Of-Mind hos dine kunder.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Ha' mest fokus på mobil

Nu er kunden landet på din webside. Endestationen for kundens rejse.
Du har nu ca. 10 sekunder til at overbevise kunden om,
at vedkommende skal blive på din webside.
Du skal derfor have en spændende overskuelig forside
med en kort fængende overskrift og tekst.

Google belønner hurtighed og brugervenlighed på mobil.
Det kalder de ’Mobile only’. Samtidigt bruger kunder kortere tid
på websider, når de er på mobil kontra på desktop.

Dit fokus skal derfor være på, at tilpasse din webside, så den hurtigt og nemt
giver dine kunder, det de søger. Din webside på mobil skal altså ikke være
en tro kopi af din webside på desktop. Fjern alt overflødigt. Tekst, fotos, menupunkter.
Din webside skal selvfølgelig være responsiv, så den tilpasser sig forskellige skærmstørrelser.
Og så skal din webside helst være indrettet efter den menneskelige anatomi.
Vi har jo typisk vores mobil liggende i hånden, og navigerer med vores tommelfinger.
Derfor skal dit webdesign på mobil også være tilpasset, så man kan nå menu
og knapper med tommelfingeren. Altså så langt nede på skærmen som muligt.

Det er både B2C (60%) og B2B (40%) kunder, der bruger mobil til indkøb.
69% af virksomheder researcher digitalt ifm. indkøb (kilde: Dansk Industri).

Skal jeg hjælpe dig med din kunderejse?